Danmarks fælles indgang til avancerede terapier
Vi arbejder for at etablere én fælles koordinerende indgang til ATMP i Danmark, så danske patienter får tidlig adgang til nye behandlinger.
Mod en bæredygtig organisering af ATMP Danmark
ATMP Danmark har sit ophav i regeringens Life Science-strategi og er etableret af Sundheds- og Kirkeministeriet, Danske Regioner og Amgros. Sekretariatet er forankret i Amgros.
Sekretariatet koordinerer arbejdet, mens styregruppen sætter den strategiske retning. Referencegruppen sikrer forankring i klinik og forskning.
ATMP Danmark er organiseret som et program fra 2024 til 2027 med fokus på at udvikle og etablere én fælles indgang til ATMP-feltet i Danmark. Målet er at pege på en bæredygtig organisering af ATMP Danmark efter 2027.

Danmark i tal
Sammen bygger vi sundhed
Fra samarbejde og rådgivning til analyser og netværk – vores indsats er inddelt i fire spor, der bringer nye behandlinger tættere på patienterne.
Danmark står med nogle meget stærke kort på hånden, for vi har en solid life science sektor og stærke forskningsmiljøer på hospitaler og universiteter – og erfaring med at samarbejde på tværs af mange aktører i et komplekst sundhedsvæsen. Det kommer allerede til udtryk ved, at vi i europæisk sammenhæng er blandt de førende ift. antallet af kliniske forsøg per indbygger.

Kræftbehandling baner vej for nye terapier
Terapien CAR-T bruges allerede til udvalgte former for blodkræft. Behandlingen går ud på at ændre patientens egne immunceller, så de bedre kan genkende og angribe syge celler.
Nu undersøger forskere, om teknologien også kan bruges til udvalgte, svære autoimmune sygdomme som systemisk lupus og multipel sklerose. Ved autoimmune sygdomme angriber immunsystemet kroppens egne celler, og derfor kan en målrettet behandling af immunsystemet måske få betydning for nogle patienter.
Der forskes også i, om CAR-T kan bruges ved andre sygdomme, hvor immunsystemet spiller en vigtig rolle – og på sigt udvides til andre kræftformer end blodkræft.

Kommerciel CAR-T-behandling gives til danske patienter i kliniske forsøg eller som standardbehandling. Aktuelt foregår behandlinger her: | Akademisk udvikling og forskning i CAR-T-behandling foregår primært her: | ||||
Mange parter bidrager til arbejdet i ATMP Danmark
ATMP Danmark samarbejder bredt med både regioner, universiteter, lægemiddelindustrien og relevante myndigheder. Vi har organiseret samarbejdet, så det består af en styregruppe, en referencegruppe, et sekretariat samt arbejdsgrupper.
Ud over at fastlægge den strategiske retning, formulerer styregruppen også målsætninger og beslutter om analyser og pilotprojekter skal sættes i gang. Gruppen bidrager til at sikre fremdrift i de igangsatte aktiviteter og understøtter samarbejde inden for ATMP-området.

Tre typer
ATMP står for Advanced Therapy Medicinal Products og kaldes også avancerede terapier. Det er lægemidler baseret på gener, celler eller væv, som kan reparere, erstatte eller ændre biologiske funktioner i kroppen.
Fra den 1. august tilbyder vi regulatorisk support
Vi tilbyder regulatorisk vejledning, der kan hjælpe forskere og klinikere samt virksomheder med at skabe overblik over regulatoriske krav i forbindelse med udvikling og ibrugtagningen af ATMP-produkter. Vi etablerer og driver desuden nationale regulatoriske netværk, der skal fremme vidensdeling, dialog og forståelse af krav til udvikling og klinisk afprøvning af ATMP’er.

Skriv til os - vi vender tilbage
Vi behandler alle henvendelser fortroligt. Send en besked og fortæl os kort, hvad du gerne vil afklare eller spørge om.



