Regeringen og Danske Regioner lancerede i august en strategi for personlig medicin med 13 initiativer, der skal sikre mere præcise diagnoser og skræddersyet behandling til danske patienter. Strategien tilfører ATMP Danmark 10 millioner kroner over perioden 2025–2027.
Midlerne skal styrke den nationale samarbejdsstruktur og fremme udvikling og ibrugtagning af avancerede terapier som genterapi, celleterapi og vævsteknologier.
De nye midler skal være med til at:
- Fremskynde etableringen af én indgang til ATMP Danmark for klinikere, forskere og virksomheder.
- Udvikle guides og standarder for akademiske ATMP’er og kliniske studier.
- Afhjælpe barrierer for klinikere gennem rådgivning om regulatoriske forhold, indkøb af licenser til produktion og afholdelse af kursusaktiviteter.
ATMP Danmark er etableret af Regeringen og Danske Regioner i forbindelse med life science strategien. I den forbindelse blev der afsat 18,5 mio. kr. for perioden 2024-2027.
Med de seneste midler styrkes Danmarks forudsætninger for at positionere os som europæisk frontløber inden for avancerede terapier.
Læs strategien for personlig medicin 2025-2027 her.